Menu

Baggrund

Baggrunden for ”Talenttræning Piger | Sydvestjylland”

Varde If er initativtager og medlem af VPF, Vestjysk Pige Fodbold som har til formål at samarbejde omkring pigefodbolden i Sydvestjylland. Grundstenen i VPF er at udvikle og fremme pigefodbolden i hele området til fælles gavn for både bredden og eliten. Der skal i fremtiden samarbejdes endnu tættere om initativer som får flere piger til at spille fodbold, samt fastholde glæden ved fodboldspillet, således at Sydvestjylland kan være med til at præge dansk pigefodbold på en positiv måde. Varde IF har stor interesse i, at pige-kvindefodbolden udvikles, og vi mener, at alle vil være styrket ved, at klubberne i området har stor bredde og så mange hold i turneringerne som muligt.

Når talen falder på elitedelen og de særligt talentfulde spillere har Varde IF brug for hjælp til at skabe og udvikle talentfulde pigefodboldspillere, som kan få Deres ambitioner opfyldt i det Sydvestjydske område.

Vi vil derfor gerne styrke elite pigefodbolden i Sydvestjylland ved at samle og give de mest ambitiøse og talentfulde spillere mulighed for at dygtiggøre sige yderligere gennem "Talenttræning Piger | Sydvestjylland", så de udvikler sig mest muligt.

Med ekstra fokus på talentudviklingen og samarbejde kan vi i Sydvestjylland tilbyde de særligt talentfulde fodboldpiger, at spille med i landets bedste ungdomsrækker og samtidig videre udvikle pigefodboldspillere, som potentielt kan blive en del af ungdomslandsholdene. Dette vil vi gøre ved at sætte spilleren i centrum, så den enkelte spiller får muligheden for at nå så langt som muligt med deres fodbold talent.

For at nå derhen, skal vi via dialog og samarbejde arbejde konstruktivt med gerne alle klubber i Sydvestjylland. Dette skal være et projekt hvor moderklubberne bliver hørt, er med til dialogen om den enkelte spillers udvikling.

Download hele præsentationssmaterialet HER (PDF Link)