Sponsorer – oplevelser og reklameværdi

Varde IF er ekspert i gode fodboldoplevelser for små og store – for børn, unge og seniorer.

Varde IF tæller 700 medlemmer og 150 trænere, holdledere, forældre og andre frivillige. Uagtet den frivillige indsats er af stor værdi, så er der mulighed for at støtte klubbens fortsatte arbejde med såvel breddefodbold og elitefodbold. Især er der med oprykningen til 3F ligaen for den nye 2016/2017 sæson brug for både lokal og national velvilje til at støtte op omkring kvinderne, der altså har sikret sig oprykning til landets bedste fodboldrække.

Det er Lars Bo Jensen, der er sponsoransvarlig. Lars kan kontaktes på tlf.: 22 10 82 34 og e-mail: lbjensen66@gmail.com. Du kan også kontakte træneren eller sportsudvalget, som anført nedenfor.

Mulighederne for sponsorater er rigtig mange. Her redegør vi for de mest almindelige og vi har meget mere at tilbyde dig som sponsor. Vi er altid klar til en drøftelse, når vi præsenteres for nye måder at støtte sporten på.

Støtte et enkelt hold med spilledragt, ture og lignende:

Du tager kontakt til holdtræneren eller direkte til kasserer Lars Æbelø-Nielsen på kasserervif@gmail.com, der sender en faktura til dig/dit firma og sørger for, at pengene tilgår holdet. Alt støtte, der er øremærket til udgifter til holdets fodboldvirke, som tøj, transport mm., går ubeskåret til holdet. Ved kontante bidrag går 50% til holdet og 50% til fællesskabet/klubben. Der er mulighed for reklametryk på ærmer og ryg.

Støtte til et af de tre sportsudvalg (børn, unge og senior):

Du tager kontakt til sportsudvalget eller direkte til kasserer Lars Æbelø-Nielsen på kasserervif@gmail.com, der sender en faktura til dig/dit firma og sørger for, at pengene tilgår sportsudvalget. Alt støtte, der er øremærket til udgifter til sportsudvalgets fodboldvirke, som tøj, transport mm., går ubeskåret til sportsudvalget. Ved kontante bidrag går 50% til holdet og 50% til fællesskabet/klubben. Alt efter beløbets størrelse er der mulighed for reklametryk på ærmer og/eller ryg på et eller flere hold.

Støtte til klubben:

Der tages kontakt til kasserer Lars Æbelø-Nielsen på kasserervif@gmail.com, der sender en faktura på støttebeløbet til dig/dit firma. Beløbet tilgår klubben i sin helhed.  Alt efter beløbets størrelse er der mulighed for reklametryk på ærmer og/eller ryg på et eller flere hold.

Reklame på hjemmesiden:

Det gælder for alle bidrag over 10.000 kroner, at der er mulighed for reklamespot på foreningens hjemmeside.

Vi har brug for din støtte til gode fodboldoplevelser – og vi håber også, at vi kan være med til at profilere din virksomhed.

Stor ros fra DBU

Varde IF har fået et stort skulderklap af DBU ifm. afviklingen af Pokalfinalen 2017.

Herrer senior er stolte

Varde IF herrer seniorafdelingen gør det rigtig godt i øjeblikket. Læs mere om, hvad Finn Thøgersen, fra afdelingen, skriver:

Så er det officielt: Årets pokalfinale i kvindefodbold mellem Varde IF og Brøndby IF skal spilles St. Bededag d. 12.05 kl. 1500 på Varde Fritidscenter.

Vi er meget stolte over, at DBU har vist os den store tillid, det er at tildele Varde IF ansvaret for at afvikle denne pokalfinale
 
Varde Idrætsforening - Lerpøtvej 55 - 6800 Varde