Akut skadet - hvad så??
Forløbet efter en skade er meget afhængigt af, om du straks efter uheldet foretager den korrekte førstehjælp eller ej.
Det sker ikke for mig
Skader rammer ikke mig. Sådan tænker de fleste sportsfolk. Men - ingen kan vide sig sikker. Og er uheldet først ude, er det dumt ikke at have hørt efter i timen.
Det er i den forbindelse vigtigt, at du hurtigt danner dig et overblik over:
Hvad er der sket? & Skadens omfang?
Skadens omfang kan være utrolig svært at bedømme, når den lige er sket, men hvis du som spiller selv har en fornemmelse af at der var et knæk, smæld eller lignende, stemmer din fornemmelse som regel overens med det, at du ikke kan bevæge skadesstedet og at skaden skal derfor tjekkes på skadestuen.
Selv om skaden er at mindre alvorlig karakter er det en rigtig god ide at behandle med det samme, selv mindre skader kan tage lang tid at komme over og man er samtidig i risiko for at få en ny oveni.
Den førstehjælp du/I altid kan gøre HER og NU foregår efter PRICE(M)-princippet.
P - prompte Stop bevægelse med det samme
R - rest Sæt eller læg dig ned og sørg for at du ikke kommer til at fryse – tag overtrækstrøje på m.m.
I - ice Afkøl det skadede område omgående.
Læg et tyndt underlag af stof mellem huden og isposen for at undgå forfrysningen.
Lad isposen være på i op til 30 min. Hold derefter en pause på en 30 min, hvorefter du så igen kan lægge is på.
At køle en skadet område ned mindsker hævelse, blødning i vævet og er ikke mindst smertelindrende.
C - compression Brug et elastikbind e. lign. til at lave kompression omkring det skadede område, dog ikke så stramt så det hindrer blodtilførslen. Når der anvendes is bindes elastikbindet også stramt. Hvis man ikke har is kan en rigtig god kompressions forbinding hindre hævelse. Hævelse i vævet betyder nemlig, at de overrevne sener eller muskelfibre har svært at finde sammen igen, og når blodet størkner, vil det give anledning til arvævsdannelse.
E – elevation Hæv den skadede legemsdel over hjertehøjde. Ved at løfte den skadede legemsdel mindskes blodtilførslen, blodtrykket på skadesstedet sænkes, og blodets tilbageløb bedres. (Elevation skal opretholdes ca. 2 døgn ved kraftig blødning eller hævelse).
M – mobilisering Hvis skaden er alvorlig og skal ses at en læge – immobiliseres indtil da. Herefter mobiliseres efter aftale med læge eller fysioterapeut eller til smertegrænsen.
Hvis skaden er mindre alvorlig mobiliseres til smertegrænsen.
Hvis kun ømhed mobiliseres så hurtigt som muligt.
Genoptræning aftale med fysioterapeut og træner.
Overbelastningsskader
Opstår når trænings og kampintensiteten ikke balancerer med den tid, der skal til for at kroppen kan nå at komme sig igen. At kroppen ikke når at hele imellem aktivitet mærker man ikke med det samme, der kan gå uger og måneder før kroppen et eller andet sted pludselig siger AV……
Du kan derfor forebygge de fleste overbelastningsskader ved:
- at bygge træningen langsomt op, og afpasse trænings/kamp intensitet med hviletid.
- bruge det rigtige træningsudstyr (sko, indlæg og lignende)
- lytte til advarselssignalerne i tide
Advarselssignalerne vil i starten være ømhed/træthed mere end sædvanlig i muskler eller sener efter træning, og det tager længere tid før ømheden/trætheden er væk. Generelt kan man sige at ømheden skal være væk, inden du træner næste gang. Hvis ømheden fortsætter, bør du trappe din træning ned, indtil du igen kan træne uden ømhed. Hvis du negligerer advarselssignalerne kommer det til at gøre ondt på en tidspunkt eller du befinder dig i stor risiko for at få en akut skade. Der skal så i begge situationer behandles efter PRICE-M princippet
Tommelfingerreglen omkring belastningsskader er at det tager lige så lang til at komme sig efter en overbelastningsskade som den tid det har taget at opbygge den. Hvis du i en periode overbelaster f.eks. over 2-3 mdr., så tager det 2-3 mdr. at blive 100 % fit for fight igen. Det er lang tid.
Undgå at skaden kommer igen
Det er vigtigt, at du først begynder at dyrke idræt igen, når du har opnået fuld bevægelighed, styring og styrke i det skadede væv. Det vil sige, at du skal være lige så god til fx. at stå på et ben, lave en dyb knæbøjning eller hoppe på det skadede ben som det raske.
Husk, at mens skaden heler, kan du sagtens vedligeholde formen og træne den raske del af kroppen!
Tapening
Ved overbelastningsskader og i behandlingen og forebyggelsen af pludseligt opståede skader kan der anvendes tapening.
Formålet ved anvendelsen af sportstape er at forhindre bevægelser, der kan belaste den beskadigede kropsdel og evt. forværre skaden. Læg altid sportstapen så glat som muligt, så man undgår gnavsår og irritation.
Der bør dog ikke anvendes uelastisk sportstape umiddelbart efter en akut opstået skade, med mindre dette foretages af en læge eller andre med professionel erfaring på området. Ved brug af sportstape eller anden uelastisk forbinding på områder med hævelser og blødninger kan der opstå alvorlige cirkulationsforstyrrelser.
Hvis huden er beskadiget, skal den hele op, inden man benytter sportstape i behandlingen.
Genoptræning
Genoptræning skal oftest foregå efter trappestigeprincippet. Det vil sige, at man begynder med øvelser, der let påvirker det skadede område, så man belaster det nye væv uden at overbelaste det. Langsomt skal sværhedsgraden og belastningen stige.
Det er vigtigt at tage fysioterapeuten med på råd, så man kan få lavet et program – Hvad, hvornår, hvorfor?
Nyttig Link omkring skader, hvis du vil vide mere: http://www.sportnetdoc.dk/