I mange år var det en selvfølge, at det kun var mænd, der spillede fodbold, men i løbet af tresserne var der flere kvinder rundt i landet, der begyndte at danne hold og spille kampe mod andre private hold fra omegnen. Det var også tilfældet i Varde, hvor der var en lille flok kvinder, der dannede et hold og spillede mod omegnens kvinder. Det førte til at der sidst i tresserne blev dannet en union for de kvinder der ville spille fodbold i Vestdanmark. I Østdanmark havde der på det tidspunkt allerede fra begyndelsen af tresserne eksisteret en union for kvindefodbold. Nu var der så startet en lignende union i vest.
I Varde var de kvinder, der nu i et par år havde spillet under private former, naturligvis interesserede i at komme med i denne union. I Varde Boldklub, der var den ene af de to boldklubber, der var i Varde den gang, var der også interesse for at kvinderne skulle have mulighed for at spille fodbold på lige fod med mændene. Den 3. februar 1971 blev der derfor afholdt et møde i Håndværkerforeningen, for at lodde stemningen blandt kvinderne for at komme med. Formanden for Varde Boldklub, Nils Koop, ledede mødet og Leo Hedelund fortalte om et møde, han havde været med til i DKU vest. Der viste sig at være stor interesse for at deltage i turneringen. Af de mange kvinder, der var mødt op, var der straks ca. tyve der meldte sig til med det samme. Det blev besluttet at starte træningen den førstkommende mandag.
D. 15 marts kunne sekretæren for DKU vest, Eigil Andreasen, Billum, konstatere at kvindefodbold var kommet for at blive. Allerede tre dage før udløbet af tilmeldingsfristen for deltagelse i unionen, var der kommet over 50 tilmeldinger, og man havde derfor udsat fristen til d. 20. marts. Han mente, der var mulighed for at der kunne komme over 100 tilmeldinger, hvilket var en stigning på 700% i forhold til i fjord. Han oplyste, at det var meningen at opstille et landshold, der skulde deltage i en VM-turnering i Mexico med et sytten "mands" hold. Stigningen i kvindehold var så markant, at man mente det var forsvarligt. D. 10 maj 1971 spillede Varde's damefodboldafdeling så de første rigtige turneringskampe. Varde stillede med tre hold. Et hold seniorer, et hold ynglinge og et hold piger. Seniorerne startede naturligvis i den laveste række, der var serie 2.
VM i kvindefodbold foregik i juni måned i Mexico, og her var allerede den første kvinde med fra Varde. Det var Asta Vig, der dog ikke spillede for Varde, men for Billum, der havde været lidt før på vej med kvindefodbold end Varde. Det gik godt for Danmarks landshold ved VM - turneringen. For øjnene af 110000 mennesker på Aztec stadion vandt DANMARK 3- 0 over hjemmeholdet Mexico ! ! ! og blev dermed verdensmestre. En rigtig god start for kvinderne.
I Varde diskuterede man i årene først i halvfjerdserne om man skulle slå de to klubber VG og VB sammen, og i løbet af året 1974 blev det så, ved afstemninger i begge klubber, vedtaget med start pr. l. januar 1975.VG havde andet end fodbold i sit regi, medens VB kun havde fodbold på programmet. VG havde dog ikke kvindefodbold i klubben.
Den nye klub kom til at hedde Varde Idrætsforening ( VIF ), som vi også kender den i dag. Både før, men også navnlig efter sammenslutningen, øgedes antallet af kvinder, der ville spille fodbold. Nogle af dem kom fra Varde Håndboldklub, fordi de mente, at det kunne være sjovt også at have en anden sport at gå til, andre kom fra omegnen. Som anført startede Varde's kvinder i serie 2. I året 1976 spillede seniorhold 1 sig op i serie 1 med start i foråret 1977. To år efter, i efteråret 1978, spillede senior 1 sig op i Jyllandsserien. I 1982 fulgte så oprykningen til Danmarksserien.
Nu var man for alvor i fodboldkredse begyndt at få øjnene op for den succes kvindefodbold havde i Varde, og der begyndte at komme spillere ude fra, endda så langt væk fra som Sønderborg og Herning. To af dem, nemlig Hanne Nissen fra Sønderborg og Rikke Holm fra Herning, opnåede at komme på landsholdet. Rikke Holm var i flere år anfører på landsholdet. Begge flyttede, efter nogle år, til Odense i forbindelse med deres uddannelse. I efteråret 1988 havde Varde kvalificeret sig til oprykning til 1. division. Og allerede i det første år, efteråret 1989, fik Vardedamerne bronzemedaljerne hængt om halsen.
Varde var med i 1. division indtil 1993, hvor man om foråret spillede kvalifikationskampe om deltagelse i den nyoprettede elitedivision. Varde slap med i elitedivisionen, men måtte i efteråret konstatere, at man i 1994 måtte spille i 1. division, der nu var den næstbedste række. I forårets kampe i 1994 spillede holdet sig atter op i elitedivisionen, men måtte efter efterårets kampe se sig rykket ned i 1 division igen.
Varde spillede i 1. division ind til 1997, hvor holdet måtte tage turen ned i Danmarksserien. Her er Varde også placeret ved indgangen til det nye årtusinde.
Varde Idrætsforenings fodboldkvinder's succes trak mange kvinder fra en stor omkreds, og selv om der er kommet flere kvindefodboldhold i Esbjergs omegn, har Esbjerg ikke kunnet gøre sig gældende på dette område.
Der har selvfølgelig været mange sejre, men også mange nederlag i årenes løb. F.eks. blev tre af Varde's hold kredsvindere i 1976. Det var senior 1, junior 1 og lilleputpiger 1. Den største bedrift var jo nok bronzemedaljen i 1989, som landets tredje bedste hold.
Højdepunktet i antal spillere var sidst i firserne og først i halvfemserne med ca. 100 spillere. Kvinder i fodboldrækkerne har altid måttet kæmpe hårdere for deres sag end mændene. Dels blev kvindernes spil vurderet lavere end mændenes, og dels var tilskuerinteressen meget ringe, men kvinderne har altid været meget på tæerne med arrangementer, der kunne give økonomisk støtte til deres sport. Det har også været nødvendigt, for Varde ldrætsforening hylder det princip, at de forskellige idrætsgrene skal klare sig selv, så vidt muligt.
Den spådom sekretæren for DKU vest, Eigil Andreasen, i 1971 kom med, om at kvindefodbold var kommet for at blive, gik i opfyldelse. Selvom antallet af klubber og antallet af spillere vil variere, er der ingen tvivl om at kvinderne vil blive ved med at spille, og skulle det ske, at landsholdet en gang blev så stærke, at de kunne komme på højde med håndboldholdet, ville der nok være endnu flere, der meldte sig til fodbold.
Varde spillede sig atter i 1. division i sæsonen 2001, som også blev kronet med et Danmarksmesterskab for Danmarksserie hold, og ligeledes spillede 2. holdet sig i serie 1, så det går den rigtige vej for damerne i Varde, som på sigt gerne skulle i den bedste række igen. Det er der absolut også basis for, hvis man kan holde på de mange talenter, som der er i ungdomsårgangene, hvor damejunior DM blev Danmarksmester i sæsonerne 2000, 2001 og i sæsonen 2002 fik bronzemedaljer. I sæsonen 2003 endte damejunior DM lige uden for medaljerækken, og i sæsonerne 2004 og 2005 lykkedes det ikke, at komme med i efterårets landsdækkende række. Begge år blev holdet nr. 2 i kampen om det Jyske Mesterskab.
Efter at have været med i toppen af 1. division nogle år og også spillet kvalifikationskampe om oprykning til Elitedivisionen, lykkedes det i 2005 at vinde 1. division, og dermed rykke direkte op i 3F-ligaen, som den bedste række nu hed. Her var holdet, nok noget overraskende for de fleste, placeret på en 4. plads, da man sluttede 1. halvdel af sæsonen i november 2005
Varde, januar 2006