Varde IF's U19 Drenge rykker op i 2.division

14-11-2016 af Klaus "mini" Hansen
Fodbold: U19 Drenge Vest: Svendborg f.B-Varde IF: 1-1 (0-1) Varde IF’s U19 Drenge skal spille i 2. division, når turneringen starter op igen. Det blev en kendsgerning i sidste spillerunde. Oprykningen var allerede sikret, inden vardenserne gik på banen til kampen i Svendborg, da konkurrenterne til fjerdepladsen i rækken, der gav oprykning, Oure Fodbold Akademi og FC Sønderborg, begge tabte deres kampe, og dermed ikke kunne indhente Varde, der lå på den vigtige fjerdeplads. VIF kunne dermed gå på banen I Svendborg og spille uden nerver mod rækkens suveræne tophold, og gæsterne leverede da også en rigtig fin indsats. I første halvleg bølgede spillet frem og tilbage, og begge hold kom til gode chancer. Midtvejs i halvlegen kom forløsningen for gæsterne, da Viktor Hallum gjorde det til 0-1. En stilling der holdt til pausen. Udeholdet fik en skidt begyndelse på anden halvleg, og i det 7. minut udlignede hjemmeholdet til 1-1. Der tog lidt tid for vardenserne at komme sig over udligningen, men efterhånden fik de godt styr på begivenhederne på banen. Sidst i kampen mente VIF-spillerne, at der blev begået et straffespark imod dem, men dommeren dømte ikke noget. Dermed endte kampen 1-1. - Det var en super holdindsats, men jeg vil godt fremhæve forsvarsspilleren Jakob Stoltenberg, midtbanespilleren Sten Hjørnegaard og målvogter Frederik Svendsen. De leverede alle tre en super indsats, sagde Vardes træner, Henrik Nielsen. Han glæder sig naturligvis over oprykningen og håber i øvrigt på, at det kan give nogle flere U19-spillere til klubben, så der kan stables to hold på benene. I øjeblikket er der nemlig ikke noget 2. hold.

Herrer senior er stolte

Varde IF herrer seniorafdelingen gør det rigtig godt i øjeblikket. Læs mere om, hvad Finn Thøgersen, fra afdelingen, skriver:

Træner søges til ITL

Varde IF søger ambitiøs og engageret træner til Idrætstalentlinjen for drenge. Bliv en del af vores idrætstalentlinje, sammen med andre dygtige trænere og en masse talentfulde drenge og piger der har lyst til træne og udvikle sig. Årgangene er fra 7-10 kl.

Klubtøj

Så er der mulighed for at købe den nye klubtøjs kollektion til gode klubpriser.
 
Varde Idrætsforening - Lerpøtvej 55 - 6800 Varde