U/18 Piger DM: Referat BSF - Varde IF

30-08-2010 af Lars Svenningsen

U/18 Piger DM: BSF - Varde IF søndag 29. august (1 – 1) 2 - 1

I turneringens anden kamp skulle Varde pigerne til Ballerup og møde BSV, som af mange menes at skule spille med om top placeringerne, så der var en svær kamp i vente, mod et hold der i deres første kamp lagde ud med at besejre OB 5-0 på udebane.

Varde pigerne skulle forsøge, at følge op på den gode indsats mod Kolding i første kamp.
Fra start blev det en rodet affære, hvor Varde ikke rigtigt formåede, at holde bolden i egne rækker, da vi ikke fik tempo i bolden og mange gange mistede overblikket. Og det blev gennemgående for kampen, at når BSF fik chancer, så var det Varde´s egen skyld, da vi smed nogle nemme bolde væk.

Efter 16. Min. kommer BSF foran, da der efter et gennembrud i deres venstre side bliver lagt en bold indover, som forsvaret ikke får ekspederet væk og den chance lader BSF ikke gå fra sig.

Varde kommer dog bedre med og efter en halv time, skaber de balance i regnskabet, da Jane Nielsen, tager et løb op i højre siden og spiller på tværs til Julie Christensen, som flot sparker bolden i nettet fra 25 meter.

Uafgjort ved halvlegen er et godt resultat! – Og det er vigtigt at Varde i 2. Halvleg kan bevare den ro, der er ved, at komme ind i spillet.

Men desværre mister vi igen en bold midt på banen, som BSF straffer os for 10. Minutter ind i halvlegen.

Pigerne kæmper dog ufortrødent videre og har i de sidste fem minutter et par chancer, der med lidt held havde givet mål og dermed point.

På trods af nederlaget er det et par fortrøstningsfulde trænere der står tilbage, da Varde holdet efter to kampe med nederlag, mod de formodede tophold, kan stå med et regnskab, der siger at på trods af en hovedvægt af unge spillere, har vi allerede vist at vi både kan stå distancen fysisk og sagtens kan være med, da pigerne formår at spille taktisk klogt, og overholde de aftaler der er indgået. Så set i det lys skal det nok give mange point.

Næste kamp for pigerne er 3. Runde i pokalturneringen, hvor modstanderen er Vinding – og weekenden skal vi så byde Fortuna Hjørring velkommen på Sydbank Stadion.

KL

"Peugeot Fodboldskole Varde" 2012

Varde Idrætsforening afholder traditionen tro fodboldskole i den første uge af skolernes sommerferie (uge 27) fra mandag den 2. juli til fredag den 6. juli 2012. ”Peugeot Fodboldskole Varde” er et tilbud til alle drenge og piger fra årgang 2004 til og med årgang 1997.

U15-pigerne lagde fint fra land

Lørdag mødte 17 piger op til årets første træning, der pga. den snedækkede bane bestod af konditions-, sprint- og styrketræning. Flere piger havde pga. indendørs fodbold desværre meldt afbud.

Fin opstart for U18 Pigerne

Søndag den 29. januar var der opstart for U18 pigerne i Varde IF og trods det at Kong Vinter igen havde vist sig fra den mest fjendtlige side han kan præstere for de lokale fodboldspillere er vi nu i gang.
 
Varde Idrætsforening - Lerpøtvej 55 - 6800 Varde - vif@vardeif.dk