Serie 1 møder SGI i lokalopgør

26-08-2010 af Ejgil Gammelgaard

Vardes nyoprykkede Serie 1 hold skal i denne weekend efter nederlag i de to første runder forsøge at komme på pointstavlen i lokalopgøret mod SGI. Kampen spilles på fredag kl. 19.00 på Sydbank Stadion.

Selv om det sidste weekend blev til et knebent hjemmebane nederlag på 1-0 til Egen UI ydede holdet en fremragende indsat, og havde fortjent langt bedre. Ineffektivitet samt manglende kynisme i modstandernes felt medførte imidlertid, at Egen kunne afgøre kampen på straffespark et lille kvarter før tid.

Til Ligabold.com udtaler Rene Steen Jensen forud for lokalopgøret mod SGI:

"Jeg vurderer, at vi har en rimelig chance for at få point(s) i denne kamp. Holdene står godt til hinanden, og begge mandskaber spiller godt fodbold, så publikum bliver helt sikkert præsenteret for en seværdig kamp. Det er vigtigt for os, at vi kan få kollektivet til at fungere lige så godt som i den sidste kamp mod Egen".

"Desværre stiller vi en anelse svækket op til kampen, som følge af skader og karantæner på  2. Divisionsholdet. Men sådan er betingelserne jo, og så må andre gå ind og træde i karakter i stedet for", konstaterede Rene Steen Jensen efter aftenens afsluttende træning.   

Opstart damer.

Se billeder fra lørdagens opstartstræning og ditto møde.

Mere om opstarten for 2. div.

Se billeder og video fra opstart hos 2. division.

Opstart udendørs trup 1 og 2

Efter 3 ugers fysisk træning indendørs med spinning og boksning er der opstart udendørs på bane for såvel 2. divisionstruppen som JS-truppen tirsdag den 24. Januar kl. 18.00.
 
Varde Idrætsforening - Lerpøtvej 55 - 6800 Varde - vif@vardeif.dk