Ny samarbejdsaftale.

09-02-2012 af Niels Ejnar Nielsen

Ny samarbejdsaftale i Varde IF.

Det store danske tøjfirma, HUMMEL, har netop indgået en ny samarbejdsaftale med Varde IF. Torsdag kunne Varde IF og Hummel underskrive aftalen, som begge parter er meget tilfredse med.

Torben Storgaard fra Varde IF kunne på et pressemøde fortælle om de overordnede dele af aftalen.

Varde IF var jo kommet i klemme, da den nylig indgåede aftale med UMBRO måtte ophæves for kort tid siden, da dette firma stoppede sine aktiviteter i Danmark. Varde IF gik dog straks igang med at søge efter en ny partner, og åbenbart var det godt produkt man kunne tilbyde. I vhert fald var der flere firmaer der ønskede at få "fingrene" i Varde IF.

Det blev altså det kendte danske tøjmærke HUMMEL der fik aftalen, en aftale Torben Storgaard kaldte klart bedre en de foregående.

Claus Pedersen, Intersport i Varde, og selv tidligere topspiller i Varde, repræsenterede HUMMEL på pressemødet, og kunne ligeledes udtrykke tilfredshed med aftalen, og roste bl.a. tøjet.

Aftalen træder i kraft med det samme og kommer til at gælde for alle de ca. 700-800 spillere i Varde IF.

Her underskrives aftalen mellem Varde IF og HUMMEL. På billedet ses Henrik Jessen, Varde IF Elite, Klaus Pedersen, HUMMEL og Intersport og Claus Johánsen, næstformand i Varde IF.

 

Varde IF og HUMMEL indgår ny samarbejdsaftale.

Betegnes som en af de bedste klubben nogensinde har indgået.

 
Varde Idrætsforening - Lerpøtvej 55 - 6800 Varde - vif@vardeif.dk