Nederlag i første træningskampe.
Varde IF Elites hold i 2. division tabte lørdag den første træningskamp med 3-2 mod Næsby, ligeledes fra 2. division.
Varde IF's 2. hold tabte 7-1 til Næsbys DS-hold.

Lørdag kom Vardes 2. divisionshold endelig i gang med den første træningskamp. Vejrliget har jo ikke rigtig givet de bedste muligheder for at træne spil, det er blevet til lidt rigelig med fysisk træning, men nu skulle det være.
Modstanderen var Næsby, tophold i 2. division, og kampen blev spillet på Næsbys kunstgræsbane.
Det var tydeligt i 1. halvleg at fynboerne har haft bedre træningsbetingelser, indsatsen fra Vardeholdet var sådan set god nok, men timingen og boldomgangen var tydelig lidt rusten.
Allerede efter 5 minutters spil måtte målmand Tommy Ladefoged parere et farligt forsøg. Pudsigt nok var det dog Varde der kom til den første rigtig store chance, da Morten Eggert efter et flot kontraløb var tæt på at bringe gæsterne foran. Resten af halvlegen var det dog Næsby der dominerede. Hjemmeholdet bragte sig foran på et straffespark og midt i halvlegen øgede Næsby til 2-0 på et lidt tilfældigt mål.
Mod slutningen af halvlegen bragte Morten Eggert spændingen lidt tilbage efter et flot mål. Glæden varede dog kun kort, Næsby scorede endnu engang og gik til pausen med en 3-1 føring.
Efter pausen havde Varde fundet melodien og Rene Dejgaard reducerede til 3-2. Nærmere kom Varde ikke, men alt i alt var det en nogenlunde tilfreds træner Jørn Bach, der allerede nu ser frem til de kommende træningskampe.
nen








